INFORMATION
Om vores holdtræning
Få fysisk og mentalt overskud i hverdagen fra vores hold-træninger, som kan være dit pusterum fra alt det stressede du oplever i hverdagen. Holdene er både for nybegyndere, øvede, samt avanceret.
Uanset om du er ny eller bekendt med calisthenics træning vil vi igennem vores holdtræninger sikre dig et varmt og imødekommende fællesskab. Vi er et utrolig rummelig og motiverende træningsfællesskab med god stemning, hvor du kan være dig selv, og træne med på holdtræningerne ud fra dit helt eget niveau. Vi har allesammen en fælles passion, for det at bevæge sig, så uanset om du er lille, stor, rød, blå eller grøn, så er der altid en plads til dig, her hos os. Vi vil garantere smil, god energi, sved på panden, seriøs struktureret træning, mens vi har det sjovt.
På vores hold-træninger går vi meget op i at udføre øvelserne korrekt og hensigtsmæssigt, netop for at undgå og/eller forebygge mod skader, hvor du samtidig bliver udfordret i din træning.
For os er det vigtigt at du får det bedste ud af træningen og kommer igennem hele kroppen på en uge. Derudover ønsker vi at tilbyde dig flere muligheder til din træning, derfor tilbyder vi ikke bare grundlæggende hold-træning, såsom Push-ups, Pull-ups, Squats, L-sit mm., men også avanceret hold-træning(Skills), såsom Handstand, Muscle-up, Frontlever mm.